Plekter Udskriv

Plekter er ORAs bandudvekslingsprojekt, som skal booste den danske musikscene og sende de mange talentfulde vækstlagsbands rundt i landet. Alle danske vækstlagsbands, der skriver deres eget musik og kan spille i 40 min., har mulighed for at deltage i Plekter.


Bandudveksling

Plekter drejer sig om at hjælpe danske vækstlagsbands med at komme ud at spille over hele landet uden at skulle være begrænset af høje transportomkostninger.

Antallet af vækstlagsbands i Danmark er højt. Bandbase alene har 15.000 bands registreret. Der har - ifølge flere branchefolk - aldrig været så mange dygtige og ambitiøse bands på vej frem. Mange af disse bands vil gerne ud at spille, have erfaring og skærpe og udvikle både deres kunstneriske udtryk og sceniske performance i mødet med et live-publikum. Samtidig er det svært for vækstlagsbands at komme ud at spille - særligt uden for deres lokale spillestedsmiljø. Spillestederne stiller høje krav om professionalisme, er økonomisk trængte og har ikke råd til at betale for ukendte bands – hverken honorarer eller transportudgifter.

Der er mange lokale musik- og øvelokaleforeninger – deriblandt mange af ORAs medlemmer – som gør en stor indsats for at give de lokale vækstlagsbands mulighed for live-optræden i lokalområdet. Men er man et dygtigt og ambitiøst band, der gerne vil prøve kræfter uden for lokalområdet, er det noget nær umuligt. Det kan desuden være en udfordring for et dygtigt, men uerfarent band, at skabe kontakter, organisere sig og komme ud over rampen.

Derfor har musikbranchen som helhed en vigtig, national opgave med at bakke op om tiltag, der kan inspirere og hjælpe vækstlagsbands med at få live-erfaring. ORA har - som repræsentanter for den rytmiske amatørmusik i almindelighed og for de mange vækstlagsbands i særdeleshed - valgt bl.a. at fokusere på at sørge for at nye bands møder et nyt publikum overalt i Danmark.


Baggrund

Plekter blev genoptaget i det nyoprettede ORA i 2007 som et af de første og største af landsorganisationens projekter. Plekter startede med midler fra AKKS, Statens Kuntråd og DUF. Der er med udgangen af 2010 gennemført omkring 120 Plekter-koncerter. I efteråret 2011 blev der afholdt over 50 Plekter-koncerter på 35 af landets fedeste spillesteder.


Kontaktpersoner

Projektansvarlig: ORAs organisationsleder Jesper Krüger - Tlf. 4072 9844 - Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.


Støtte og samarbejdspartnere

Roskilde Festival

Kulturstyrelsen

DUF

Gaffa

***

 

login